Klinikken

Fysiurgisk massage er en dybdegående massageform baseret på en bred anatomisk viden om musklernes opbygning, funktion, udspring og tilhæftninger. Fysiurgisk massage løsner bl.a. spændt muskulatur, øger blodcirkulationen og tilfører dermed ny ilt til vævet, samt forbedrer åndedrættet og fordøjelsen. 

Ved massagen dannes lykkehormonet oxytocin i hjernen, hvorefter det frigives i blodbanerne. Her påvirker det vores centrale nervesystem så vi får ro og bliver afspændt. Samtidig nedsættes mængden af stresshormonet cortisol betydeligt og vores krop stresser af og finder balance.

Jeg tilpasser naturligvis massagebehandlingen kundens følsomhed, smertetærskel og personlighed.

Gravidmassage

Der sker store forandringer med kroppen under en graviditet. Når maven vokser og kroppen føles tungere opstår en ekstra belastning - især i ryggen og benene. Det kan give muskulære spændinger og dermed et ekstra behov for at få løsnet op og sat gang i blodcirkulationen.Gravidmassage er for alle gravide, og har stor effekt ved problemer som f.eks.:
  • lændesmerter
  • vand i kroppen
  • spændinger i skuldre og nakke
  • uro og smerter i ben og fødder
  • smerter fra balder og iskias

Ud over at lette de graviditetsgener der kan være, har gravidmassage samme fysiske og mentale effekt som Fysiurgisk Massage har på kroppens velvære og trivsel.

Jeg tilpasser en behageligt formet graviditets-pude kroppens form, så du kan ligge med god støtte og plads til maven.

Massagen tilpasses i øvrigt til den gravides behov, følsomhed, smertetærskel og personlighed.


Gå til tidsbestilling.